Lyscirklen består af et stort team af hjælpere, healere, guider, mestre, lysvæsener, engle, naturdevaer osv., fra den indre åndelige verden, samt to fysiske repræsentanter og kanaler for hele dette team. De fysiske kanaler er Trine og Birgit, som leverer budskaberne, behandlingerne og healingerne fra den indre Lyscirklen gruppe.

Vi har erfaring i at se hvor på udviklingsrejsen du befinder dig, samt hjælpe dig det næste skridt videre i din proces.

Lyscirklen

Lyscirklens lokaler ligger smukt placeret lige ud til Kattegat.

Trine Lund Kjær. Alternativ behandler siden 2010. Jeg har en professionsbachelor i sygepleje, men arbejder i dag udelukkende som clairvoyant healer.

&

Birgit Lund Kjær. Alternativ behandler siden 1992. Uddannet phytoterapeut, biopat, massør, kinesiolog, reikihealer, reconnecting healer og har en professionsbachelor i sygepleje.

I dag arbejder jeg udelukkende som kinesiolog og healer under Lyscirklens healingsstrøm.

Præsentation af Trine

Jeg har oplevet psykiske evner siden barndommen, som for alvor åbnede sig op i år 2010. Mesteren på 7. stråle Greven af Sant Germain viste sig en dag i klinikken, for at undervise min mor og mig. Via denne undervisning, som fortsatte i adskillige måneder, modtog vi forskellige healingsteknikker.  Disse teknikker viste sig at blive starten på mit arbejde i Lyscirklen.

Når jeg healer, bruger jeg mine clairvoyante evner og samarbejder med klientens åndelige vejleder, da vejlederen ved, hvad der er bedst for klienten.

Clairvoyant healer i Lyscirklen

Præsentation af Birgit

Jeg har arbejdet med kinesiologi i mange år. Interessen startede i 1992 og jeg blev færdiguddannet bio/helhedskinesiolog i 1997.

Sideløbende med uddannelsen i kinesiologiforeningen blev jeg uddannet Kommunikationskinesiolog hos Ellen Langgaard, som har videreudviklet “One Brain metoden” til en mere intuitiv kinesiologiform.

Kommunikationskinesiologi er en enkel og effektiv måde, hvorpå man via en muskeltest kommunikerer med klientens hjerne og ofte underbevidstheden. Jeg anvender kinesiologien sammen med healing.

Kinesiolog og healer i Lyscirklen

“Lyscirklen arbejder mod en fremtid, hvor healing og meditation er dagligdagsredskaber for alle. Vi ønsker at gøre det klart, hvor enkelt selvhealing kan være, og at vi alle har mulighed for at forvandle problematikker i os selv og vores liv.”