Når et barn har mælkeallergi, har det ikke noget med barnet selv at gøre. Mælk indeholder små mikroorganismer, som ikke nødvendigvis responderer med barnets energisystem. Prøv at velsigne din mælk, og se hvad der sker.
I nogle tilfælde vil et barn kunne tåle fløde men ikke mælk
I flydende mælk lever nogle mikroorganismer. Lad os sige at det er de ”dyr der kan svømme.” Når fløden lægger sig ovenpå mælken springer de dyr der kan svømme i vandet, fordi de ikke har lyst til at sidde i fløden, som er mere fast. Derfor skilles en stor del af de mikroorganismer fra, som i høj grad lever i mælken. Den resterende del, som fløden kan indeholde, vil kroppens eget immunforsvar let kunne håndtere. Derfor er der forskel og det er også årsagen til hvorfor nogle børn godt kan tåle smør, men ikke flydende mælk og det der produceres ud af mælken.
Lad os kigge nærmere på alle ”de små svømmende væsner”
Der holdes et lille svømmevæsen op, så man kan se det. Det er sort, stærkt og viser at det er i stand til at bide sig hårdt fast i noget, så man kan virkelig fornemme dets styrke. Inde i koens mave passer denne mikroorganisme til det mikrobiologiske miljø. Det lille væsen svømmer rundt, slapper af og hygger sig, mens det transporteres gennem kalvens mave-tarmsystem. Dets funktion er først aktiv i sidste del af tarmkanalen, hvor den skal bidrage til at gennemtygge og nedbryde det drøv, som kalven tygger. På denne måde får den lille kalv ikke hård mave, mælken bidrager til at opbygge kalvens tarmflora.
Så hvad er det lille væsen i virkeligheden?
Det er et væsen der nedbryder fibre. Når et lille barn indtager mælk, mærker det lille væsen allerede på vej gennem tarmkanalen, at det er i et uvant miljø. Det vil sige at det ikke slapper 100 % af på vejen igennem barnets tarmkanal. Når det så kommer til sidste del af tarmkanalen, hvor det skal til at træde i aktion, bliver det meget forvirret over hvad dets formål er her. Dets funktion er ikke tilpasset den føde eller de fibre der kommer igennem en menneskekrop, derfor kan det lille væsen både lave en overreaktion, hvor det samler alle de fibre, det kan få fat i, i klynger, uden rigtig at gå i gang med at fordøje. Det trækker blot fibrene til sig, hvilket forårsager hård mave. En anden reaktion det lille væsen kan lave er, at det nedbryder alt det kommer i berøring med i tarmen. Det overtager arbejdet fra menneskekroppens egne enzymer, som naturligvis ville have nedbrudt maden på en anden måde, til knap så små partikler. Når den situation sker, får barnet tynd mave. Det kan også veksle mellem hård og tynd mave, faktum er at det lille væsen/komælksmikroorganismen skaber kaos i sidste del af tarmkanalen.
Homogenisering
Ved homogenisering bliver det lille væsen/komælksmikroorganismen slynget rundt, hvilket kun gør den endnu mere irriteret og aggressiv. Når det vandrer igennem den første del af menneskets tarmkanal, er det allerede i kamp og skubber til alt det der er omkring det, hvilket giver generel uro i maven. Når det kommer til den sidste del, hvor det er skabt til at arbejde, får vreden det lille væsen til at kaste rundt med alt omkring sig, så konsistensen, af den afføring der kommer ud, er ofte vandtynd med klumper.
Pasteurisering
Pasteurisering er i og for sig ok, der er blot kun afbrændte dele tilbage i føden, hvilket vil sige at der er minimalt næringsudbytte efter pasteurisering. Så pasteurisering er ikke synderen, men det nu afbrændte, beskadiget, men stadig levende komælkevæsen kan stadigvæk skabe sine reaktioner, blot med knap så meget kraft.
Tilbage til allergien. Hvorfor får børn udslæt?
Barnets føde vil normalt blive nedbrudt i forud-pakkede pakker (kemiske bindinger i føden). Når komælkevæsnet/mikroorganismen, der fungerer optimalt i kalvens tarmsystem, nedbryder føden i menneskets tarm, laver det føden/pakkerne enten:
- til grums, fordi mikroorganismen nedbryder for kraftigt,
- samler flere pakker (kemiske bindinger) og lader dem komme ud klumpvis, pga. manglende fibre i kosten i forhold til mikroorganismens normale miljø,
- laver en forvirret blanding af punkt 1 og 2.
De forud-pakkede pakker vil være menneskefødens optimale nedbrydning. I den sidste del af tarmen skal affaldet fra føden transporteres ud, efter at al næring er optaget i kroppen. Når “komælksvæsnet” laver hul på pakkerne i sin måde at overnedbryde de sidste affaldsstoffer på, så vil pakkens indhold, der ellers var nøje forskanset i sin emballage, frigives til blodbanen igen, og når kroppen får for meget, vil udslættet opstå, da affaldsstofferne forsøger at finde vej ud gennem huden. Disse affaldsstoffer, som normalt vil blive ført ud med afføringen, er et restprodukt af den kemiske sammensætning, der nedbryder maden først i tarmen, så derfor er det et stærkt syreholdigt affald, der i første omgang vil ophobe sig under huden, og derved give irritation, inflammation, rødme, kløe, væskeansamling mv. Kroppens eget immunsystem prøver at slukke, bekæmpe og afgive den kemiske brand, der er i gang via de frigivne affaldspartikler. Det giver udslæt, irritation hele vejen gennem kroppen og kløe indeni selve kroppen. Immunsystemet prøver at slukke den kemiske brand, ved at indkapsle affaldspartiklen i slim, og derfor opstår den øgede slimproduktion.
Derfor, hvis du ønsker at have uønskede kemiske gasarter cirkulerende rundt i dit legemlige system, så skal du drikke komælk, og håbe på at mælkens mikrovæsner formår at overnedbryde din mad, eller i virkeligheden den sidste del af det affald der er tilbage af din mad.
Nogle børn undgår gener af mælk
Det synes måske som om at nogle mennesker godt kan tåle komælk, men hvis du kan forestille dig i dit indre, at mennesker kan være opbygget af en sensitiv-, hårdfør-, og “alt derimellem”- struktur, så vil der selvfølgelig være forskel på hvordan disse mennesker reagerer på indtrængning af et uønsket væsen, i dette tilfælde et mikrovæsen. Som ordet næsten siger sig selv, så vil det sensitive menneske selvfølgelig være mere sensitiv overfor sådan en uønsket situation. De mærker ubalancer i krop og omgivelser på en helt anden og hurtigere måde end den hårdføre mennesketype. Derfor vil et sensitiv menneske i højere grad få forskellige reaktioner ved indtagelse af komælk.
Hvad vil det sige at være hårdfør?
Det vil sige at dit legeme er stykket sammen i en anden konstellation end f.eks. den sensitive. Du er mere massiv i kroppens partikler, hvilket er årsagen til at f.eks. affaldsstoffer bevæger sig på en anden måde i din hårdføre krop. De bevæger sig langsommere gennem væv, og derfor kan det tage meget længere tid, før den fysiske reaktion af en dårlig livsstil, viser sig.
Her er pointen: Den sensitive opfanger forandringer eller tegn hurtigere end den hårdføre, som står mere stille. Hver legemskonstellation har naturligvis sin berettigelse.
Ved fødslen sker der noget magisk
En moder, som har båret sit foster i adskillige måneder, skaber i den proces et lille fuldbårent væsen. Ingen kommer i den proces og bidrager med lidt ekstra kost, fibre, mineraler, vitaminer, fedtstoffer osv. Alt dette producerer moderens krop, som på stadiet før fødslen udgør en slags skabende univers omkring det lille barn. Når barnet efterfølgende fortsat får lov at ligge i moderens favn et stykke tid endnu, hvor det er afhængig af hendes kropsvarme, kærlighed og ikke mindst modermælk. I denne periode viderebringer moderen noget helt specielt til barnet, nemlig dele af det univers det lille foster blev skabt i. Herigennem rustes barnet til at kunne fordøje alt det, det fremadrettet vil stå ansigt til ansigt med, hvad enten det er psykiske -, fysiske – eller mentale dele, der skal ind i barnets system, hvor det skal indtages og fordøjes. Nærværet og kærligheden bidrager til en fundamentel tillid til sig selv og livet, som gør det lettere for det nu ældre væsen at processere livet, og på samme måde bidrager modermælkens sammensætning af mikroorganismer, til at skabe et miljø i barnets tarmkanal, som har den livsnødvendige, tilpassede evne til at omsætte næringen i barnets livsvigtige kost. Dette grundliggende fundament både i kroppen, psyken og sjælen som moderen igangsætter i denne opstartsfase af barnets liv, er grundig gennemtænkt og tilrettelagt. Hver modermælkstype passer til lige netop det foster, der har været båret i dette univers/den livmoder, som modervæsnet rummer. Derfor vil modermælk i alle tilfælde kun være særligt sammensat til lige netop det barn, den kalv, det føl, den hval osv., som moderen lige har født. Det er netop den universelle sammenhæng af den specifikke fødsel, hvor modermælkens indholdstoffer er særligt egnede til netop det specifikke nyfødte væsen.
Forestil jer hvor meget ballade mælk kan laves, der gives på kryds og tværs rundt i hele vores verden. Det er ikke småting. Mælkens egenskaber og energi hører til ét sted – nemlig hos den nyfødte. Tænk jer så at man tager den nyfødtes energi væk, og spreder den ud i alle retninger, i stedet for at centrere den i det nyfødte væsen. For det første bliver det lille væsen splittet, fordi dets energi via mælken er blevet spredt i mange retninger, for det andet producerer man i dag konstant mælkeproduktion på moderkoen, hvilket under normale omstændigheder gradvist ville afsluttes med kalvens vækst og afvænning. De ville sammen have fuldbyrdet deres opgave, men i stedet holder man i dag moderkoen i en energimæssig fastlåst situation, som udtrætter hendes organisme. Dette er ikke i orden.
